Napoli fortsætter guldkursen med sejr over Udinese
Eljif Elmas fejrer sin 3-0-scoring mod Udinese. Foto: Ciro De Luca/Reuters
Serie A's suveræne førerhold var foran med 3-0, men Udinese fik skabt spænding med to reduceringer.
Napoli kan i denne sæson for første gang i mere end 30 år vinde det italienske mesterskab.
Den syditalienske klub hentede lørdag den 13. sejr i 15 kampe i Serie A, da Udinese blev besejret med 3-2.
Med sejren har napolitanerne et forspring på 11 point til de nærmeste forfølgere fra Lazio og AC Milan, inden de to klubber skal i aktion senere på weekenden.
I kampen mod Udinese bragte nigerianske Victor Osimhen efter et kvarter Napoli foran med 1-0, og efter en halv time kom hjemmeholdet også på 2-0, da Piotr Zielinski lagde bolden i nettet.
Eljif Elmas øgede til 3-0 efter en times spil, og alt tydede på en sikker Napoli-sejr.
Flere udskiftninger på begge mandskaber var dog til fordel for Udinese, og de to indskiftere Ilija Nestorovski og Lazar Samardzic fik med ti minutter tilbage reduceret til 1-3 og 2-3.
Ubesejrede Napoli, der senest vandt mesterskabet i 1990, topper Serie med 41 point efter 15 spillerunder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned