Napoli risikerer pointstraf i matchfixing-sag
Napoli kan risikere at blive fratrukket et point i den italienske Serie A.
Klubbens anfører, Paolo Cannavaro, risikerer sammen med en anden af klubbens spillere, Gianluca Grava, desuden en karantæne på ni måneder for at undlade at indberette et forsøg på matchfixing.
Sagen handler om en kamp mod Sampdoria i maj 2010, hvor klubbens daværende reservemålmand, Matteo Gianello, ifølge anklageren fra det italienske fodboldforbund forsøgte at få Cannavaro og Grava med til at fixe kampens resultat.
Både Paolo Cannavaro og Gianluca Grava nægtede at gå med på idéen, men de er alligevel under anklage for at undlade at indberette forsøget på matchfixing.
Matteo Gianello risikerer en karantæne på tre år og tre måneder.
Anklageren mener også, at Napoli ud over et fratrukket point skal have en bøde på 100.000 euro, cirka 746.000 kroner.
Napoli ligger i øjeblikket på tredjepladsen i Serie A, fem point efter førende Juventus.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie