Navnelister skal holde fodboldbøller væk fra tribunerne
Det skal være sværere for fodboldbøller at få adgang til landets stadions. Arkivfoto. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Landets fodboldklubber må nu dele oplysninger om karantæneramte fans indbyrdes.
Fodboldbøller hører ikke hjemme på landets fodboldtribuner.
Derfor skal fodboldfans, der er ude på at skabe utryghed og ballade, nu have sværere ved at få adgang til stadion.
Det oplyser justitsminister Søren Pape Poulsen (K) mandag i en pressemeddelelse.
- Det skal være en god oplevelse for både børn og voksne at se fodbold på stadion.
- Desværre har vi gentagne gange set eksempler på, at hensynsløse fodboldbøller spreder utryghed og ødelægger fodboldoplevelsen for alle de helt almindelige fans, siger Søren Pape Poulsen.
Et nyt initiativ gør det muligt for landets fodboldklubber at videregive oplysninger om karantæneramte fans både digitalt og ved fysiske lister.
På den måde kan kontrollørerne nemmere identificere uromagerne og forhindre, at disse får adgang til stadion.
Ændringen kommer i kølvandet på de alvorlige konfrontationer mellem fodboldbøller og politi, der blandt andet fandt sted under sensommerens kamp mellem FC København og Brøndby.
Urolighederne opstod på Brøndby Stadions udebaneafsnit, hvor en gruppe FCK-tilhængere pludselig gik til angreb mod politiet. Seks personer blev efterfølgende anholdt.
- Det er fuldkommen uacceptabelt, og derfor er det vigtigt, at klubberne nu får bedre mulighed for at dele oplysninger om, hvem der har karantæne.
- På den måde sikrer vi, at de karantæneramte fodboldbøller ikke bliver lukket ind på stadion, så vi undgår at se flere vanvidsscener på tribunen, siger justitsminister Søren Pape Poulsen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie