NBA-boss forventer superstjerne ude for sæsonen
Kevin Durant blev skadet i finalekamp nummer fem mod Toronto Raptors tilbage i juni. (Arkivfoto) Foto: Gregory Shamus/Ritzau Scanpix
Gregory Shamus/Ritzau Scanpix
Brooklyn Nets' general manager forventer ikke, at Kevin Durant kommer til at spille i den kommende sæson.
Fans af NBA-holdet Brooklyn Nets skal ikke forvente at se holdets superstjerne Kevin Durant i aktion lige foreløbig.
Sean Marks, der er general manager i NBA-klubben fra New York, regner således ikke med, at Durant, der rev sin akillessene over i en kamp i juni, bliver klar til at spille i den kommende sæson.
- Hans genoptræning går rigtig godt, men jeg tror, at vores forventninger er, at han er ude for sæsonen.
- Vi kommer ikke til at planlægge efter, at han kommer tilbage og spiller, siger Marks ifølge Reuters.
Han vil dog heller ikke udelukke, at Durant kan gøre comeback.
- I sidste ende kommer Kevin til at have en del at sige, i forhold til hvornår han vender tilbage, og hvordan han har det, men forventningen er lige nu, at han er ude for sæsonen.
2019/20-sæsonen i NBA indledes 22. oktober og løber frem til midten af april.
Kevin Durant skiftede fra Golden State Warriors til Brooklyn Nets i juli, hvor han skrev under på en fireårig kontrakt med New York-klubben til en samlet værdi af lidt over 1,1 milliarder danske kroner.
Den 31-årige forward har vundet to NBA-mesterskaber med Golden State Warriors. I begge tilfælde blev han kåret som finalekampenes bedste spiller.
Durant er desuden blevet valgt til NBA's All Star-hold hele ti gange i sin indtil videre 12 år lange karriere i den amerikanske basketball-liga.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned