NBA-hold får næsten alle spillere vaccineret mod corona
Atlanta Hawks har fået vaccineret 14 ud af 17 spillere. Foto: Brynn Anderson/Ritzau Scanpix
Brynn Anderson/Ritzau Scanpix
14 spillere fra holdet Atlanta Hawks kunne blive vaccineret mod coronavirus uden at springe over i køen.
NBA-holdet Atlanta Hawks har fået vaccineret størstedelen af sine spillere mod coronavirus.
Ifølge nyhedsbureauet AP oplyser holdet i en meddelelse, at 14 ud af 17 spillere fået første vaccinestik, men det er ikke, fordi de har sprunget ældre eller sårbare over i køen.
Spillerne er blevet vaccineret efter de gældende regler i delstaten Georgia, hvor Atlanta ligger.
Mange af spillerne kan blive vaccineret på nuværende tidspunkt, fordi de har et BMI-tal - kropsmasseindeks - på over 25. De tre resterende spillere lever ikke op til kravene endnu.
I alt 36 personer fra klubben har påbegyndt vaccinationen.
- Vaccinernes tilgængelighed bliver større, og vi vil benytte vores platform og indflydelse til at opfordre og oplyse om vigtigheden af at modtage covid-19-vaccinen, så snart det er muligt, specielt henvendt til yngre voksne og kvarterer med hovedsageligt sorte mennesker, skriver Atlanta Hawks i meddelelsen.
Foruden Atlanta Hawks har New Orleans Pelicans bekræftet, at spillere er blevet vaccineret mod den verdensomspændende sygdom.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned