NBA-stjerne forlænger med to år og scorer 350 millioner
Golden State Warriors er enig med Kevin Durant om vilkårene i en forlængelse, skriver AP og ESPN. Foto: /ritzau/AP/Marcio Jose Sanchez
/ritzau/AP/Marcio Jose Sanchez
Kevin Durant er blevet enig med Golden State Warriors om en toårig forlængelse, skriver amerikanske medier.
Lønningerne i den nordamerikanske basketliga NBA hører til blandt de største i sportens verden.
I weekenden forlængede Stephen Curry sin kontrakt med mesterholdet Golden State Warriors med fem år. Den største aftale i NBA's historie sikrer Curry 1,3 milliarder kroner i løn frem til 2022.
Mandag aften er Golden State Warriors ifølge tv-stationen ESPN og nyhedsbureauet AP nået til enighed om en toårig forlængelse med en af holdets andre store stjerner.
Denne gang er det Kevin Durant, der ifølge AP står til at tjene 53 millioner dollar (347 millioner kroner) i en ny toårig aftale.
28-årige Durant skiftede til Golden State Warriors sidste sommer fra Oklahoma City Thunder.
I sin første sæson i klubben vandt holdet NBA-titlen med en finalesejr over det forsvarende mesterhold Cleveland Cavaliers. Durant lavede i gennemsnit 35,2 point i de fem finalekampe.
Golden State Warriors har været i finalen i NBA de seneste tre sæsoner og taget mesterskabet to gange.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned