Nedtrykt Nadal efter finale: En smertefuld turnering
Han kunne have tangeret Pete Sampras' 14 titler som den næstmest vindende herresinglespiller i grand slam-historien. Men det endte med et nederlag, da tennisstjernen Rafael Nadal søndag spillede finale ved Australian Open i Melbourne.
Oplevelsen blev på alle måder hård for den topseedede spanier, der tabte 3-6, 2-6, 6-3, 3-6 til schweizeren Stanislas Wawrinka.
- Det er sandt, at jeg ikke var særligt heldig. Dette er en smertefuld turnering for mig, siger Rafael Nadal ifølge dpa.
Han havde gennem turneringen døjet med vabler, og i finalen måtte Rafael Nadal desuden forholde sig til rygproblemer.
- Dette er en turnering, hvor jeg har haft nogle fysiske problemer i min karriere. Men det er en del af livet, en del af sporten, siger han.
Rafael Nadal blev i andet sæt behandlet for sine rygproblemer.
- Det var lidt værre i første sæt, og mod slutningen af sættet havde jeg det værst. Jeg mærkede det virkelig i andet sæt, da jeg servede, hvor jeg var i dårlig balance. Den var meget stiv.
- Men det er ikke øjeblikket til at tale om det nu. Det er tid til at sige tillykke til Stanislas. Han har spillet utroligt og har virkelig fortjent at vinde, siger Rafael Nadal.
Australian Open-titlen er Wawrinkas første grand slam-titel i karrieren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned