New Orleans Saints slår NFL's mesterhold på hjemmebane
Alvin Kamara fra New Orleans Saints løber fra Malcolm Jenkins fra Philadelphia Eagles i fjerde quarter af søndagens kamp. Saints vandt opgøret 20-14 og er dermed kun en sejr fra at nå frem til finalen i NFL. Foto: Jonathan Bachman/Ritzau Scanpix
Jonathan Bachman/Ritzau Scanpix
Philadelphia Eagles taber ude til New Orleans Saints, som ellers var bagud med 14 point.
New Orleans Saints er klar til finalen i NFC Conference i NFL efter et stort comeback i søndagens hjemmebanekamp mod Philadelphia Eagles.
Favoritterne fra Saints kunne slet ikke finde rytmen i første quarter, hvor de forsvarende Super Bowl-mestre fra Philadelphia bragte sig foran med 14-0.
På de første to angreb scorede Eagles to touch downs. Først kastede quarterback Nick Foles en målgivende aflevering til Jordan Matthews, og derefter løb Foles selv den næste touch down ind.
Hans kollega hos Saints, Drew Brees, fik derimod en elendig start, da hans første kast endte i hænderne på en modstander.
Men så vågnede den 39-årige veteran op, og samtidig strammede Saints sit forsvarsspil.
På to touch downkast fra Drew Brees og to field goals lykkedes det holdet at indhente føringen og vinde kampen med 20-14.
Men der var spænding til det sidste. Eagles erobrede i fjerde og sidste quarter bolden med cirka tre minutter tilbage på kampuret.
Holdet havde brug for et touch down for at vinde, og Eagles kom dybt ned i Saints' zone. Men fra 27 yards gled en pasning fra Nick Foles mellem hænderne på Alshon Jeffery og endte i favnen hos hjemmeholdets Marshon Lattimore.
Nederlaget til Eagles betyder, at man fortsat skal tilbage til 2005 for at finde et hold, New England Patriots, som formåede at vinde Super Bowl to år i træk.
I NFC-finalen møder New Orleans Saints næste søndag hjemme Los Angeles Rams.
Det er første gang siden 2010, at Saints når så langt. Dengang gik holdet hele vejen og endte med at vinde Super Bowl.
I den anden konference, AFL, mødes Kansas City Chiefs og New England Patriots.
Vinderne af de to kampe kommer i Super Bowl, der i år spilles i Atlanta, Georgia.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie