New Zealands værter er færdige ved VM i fodbold
New Zealands Gabi bliver tacklet af en modspiller i søndagens kamp mod Schweiz. Foto: Andrew Cornaga/Ritzau Scanpix
Den ene af de to værter for kvindernes VM, New Zealand, er ude efter gruppespil. Norge og Schweiz er videre.
New Zealands kvindelige fodboldlandshold er trods en lovende start færdig ved VM på hjemmebane.
Det står klart, efter at medværterne søndag spillede 0-0 mod Schweiz.
Newzealænderne lagde ellers lovende ud ved at besejre Norge i åbningskampen for halvanden uge siden, men optimismen dalede efter et nederlag til Filippinerne i den anden gruppekamp.
Søndagens uafgjorte resultat mod Schweiz betyder, at New Zealand blev sorteper i kampen om avancement fra gruppe A til ottendedelsfinalerne.
Sideløbende med opgøret mod schweizerne stemplede Norge ind i VM-turneringen med en 6-0-sejr over Filippinerne, hvilket betyder, at Schweiz og Norge avancerer fra gruppen.
Schweiz slutter på fem point foran Norge og New Zealand med hver fire point. En langt bedre målscorer betyder dog, at nordmændene slutter foran New Zealand.
New Zealand deler VM-værtskabet med Australien, der mandag skal forsøge at spille sig videre til knockoutfasen. Australierne er tvunget til at få point og måske vinde over Canada i den sidste gruppekamp.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned