Neymar bomber igen for PSG i smal udesejr
Neymar har scoret de tre seneste ligamål for Paris Saint-Germain, som lørdag slog Bordeaux 1-0 ude. Foto: Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix
Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix
Kylian Mbappé var tilbage og lagde op til målet, da Neymar med sin tredje sæsonscoring sikrede PSG sejr.
Neymar har måttet høre en del fra sure fans i Paris Saint-Germain i denne sæson, men på grønsværen har superstjernen leveret varen.
Det skete igen lørdag, da brasilianeren scorede sit tredje ligamål i sæsonen, da PSG på udebane slog Bordeaux 1-0.
Neymar skulle dog ikke bruge alle sine evner, da han egentlig blot skulle sætte foden på et oplæg fra Kylian Mbappé, som var tilbage på det franske mesterhold efter at have været skadet.
Mbappé blev skiftet ind efter en time, og ti minutter senere strøg han afsted i højre side og sendte bolden ind til Neymar, der en meter fra mål nemt scorede kampens enlige mål.
Dermed har superstjernen, der i sommerens løb var sat i forbindelse med et skifte tilbage til FC Barcelona, scoret de seneste tre mål i ligaen for PSG.
Sejren betød, at PSG topper Ligue 1 med 18 point efter otte runder og to nederlag i sæsonen, inden at alle hold har spillet weekendens kampe.
Nantes er på andenpladsen efter 1-0 ud over Lyon tidligere lørdag i en kamp, hvor Joachim Andersen sad på bænken i hele opgøret.
Tirsdag går det løs i Champions League for PSG, som på udebane møder tyrkiske Galatasaray i en kamp, hvor Neymar er ude med karantæne.
Lyon skal onsdag møde RB Leipzig i Champions League.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned