NFC smider igen sejren væk
Søren Christensen og Nykøbing FC oplevede et kæmpe antiklimaks, da Skive udlignede til 4-4 i dommerens tillægstid. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
For anden kamp i træk blev Nykøbing FC indhentet i dommerens tillægstid, da Skive i anden halvleg kom tilbage fra 1-4 og udlignede til 4-4 ved Martin Thomsen efter 91 minutter.
Det burde egentlig ikke kunne ske, men ikke desto mindre oplevede Nykøbing FC et decideret deja-vu, da Skive - som HB Køge i sidste uge - udlignede i dommerens tillægstid.
Denne gang var det dog endnu værre, for Nykøbing FC førte med 4-1 ved pausen, hvorfor remisen var et kæmpe antiklimaks for falstringerne.
Thomas Dalgaard åbnede målfesten for Skive efter fem minutter, inden Lars Pleidrup udlignede minuttet efter. Gæsterne overtog mere og mere af spillet mod slutningen af halvlegen og scorede tre gange ved Nicolai Jessen, Lars Pleidrup og Mikkel Dahl til pauseføring 4-1.
Men Skive kom bedst ud af startblokken efter pausen og reducerede to gange inden for de første ti minutter ved Thomas Dalgaard og Mathias Pedersen.
Nykøbing FC havde svært ved at skabe chancer på den opkørte bane, og straffen faldt i overtiden, hvor Martin Thomsen udlignede, efter et indkast ikke blev clearet.
"Bjørnebanden" slutter efterårssæsonen med 23 point - fire færre end i fjor - og indtager uændret niendepladsen. Trods alt ti point over nedrykningsstregen.
Læs mere om kampen mod Skive i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned