NFC tabte forårspremiere i Helsingør

Nykøbing FC tabte forårspremieren i Helsingør. Foto: Claus Birch

Kom aldrig ind i kampen og led fortjent nederlag.

Offentliggjort Sidst opdateret

HELSINGØR, FOLKETIDENDE Der var ikke meget at komme efter for Nykøbing FC, da de fredag aften indledte fodboldsæsonen 2022 på udebane i Helsingør.

Topholdet i 1. division FC Helsingør var for stor en mundfuld for NFC, der måtte gå fra kunstgræsbanen på Helsingør Stadion med et nederlag på 0.2.

Hjemmeholdet tog taktstokken fra start, og kom helt fortjent foran efter 16 minutter da højrebacken Philip Rejnholdt svingede venstrebenet på kanten af straffesparksfeltet og udplacerede Jannich Storch, der dog havde lappen på.

Kort efter kunne det have blevet 2-0 da Tonni Adamsen ramte indersiden af stangen så bolden fløj langs mållinjen og ud i spil igen.

NFC virkede groggy, men inkasserede ikke flere mål før pausen.

I den modsatte ende var Helsingør-keeper Sebastian Mielitz helt arbejdsløs halvlegen igennem. NFC skabte ingenting.

Anden halvleg startede langt bedre for NFC, da den indskoftede anfører Lars Pleidrup sendte et indlæg ind i hovedet på Mathias Kristensen, der headede på undersiden af overiiggeren, men desværre for NFC sprang bolden ud på den forkerter side af mållinien.

Efter den chance overtog værterne igen spillet og havde flere gode muligheder, men Jannich Storch stod fremragende i målet og havde også en enkelkt gang hjælp af overliggeren.

Jannich Storch kunne også have blevet den helt store skurk, da han 17 minutter før tid begik en hævnagt mod Helsingørs Alexander Lyng, men dommeren lod nåede gå for ret og gav begge kamphaner en kraftig påtale.

NFC var dog aldrig i nærheden af det udlignende i mål i slutfasen og på kampens sidste spark kunne Oliver Drost cementere sejren med målet til 2-0.

Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.