NFC vinder i Fredericia

Mikkel Dahl (11) blev matchvinder med målet til 2-1 på udebane mod FC Fredericia. Foto: Foto: Ingrid Riis

Falstringerne fik endelig gang i målscoringen og vandt ganske overraskende 2-1 i Fredericia.

Offentliggjort Sidst opdateret

"Bjørnebanden" har fundet tilbage på vindervejen igen i 1. division med en meriterende og vigtig 2-1 sejr på udebane mod FC Fredericia.Efter en målløs første halvleg bragte nytilkomne Mathias Gehrt falstringerne foran få minutter efter pausen.

Jyderne udlignede direkte på frispark ved Victor Torp midt i halvlegen.Men Mikkel Dahl blev matchvinder godt ti minutter før tid, da han blev spillet fri af Jordan Wilson og sikkert udplacerede Fredericia-målmanden.Med sejren - den første i fem kampe - rykker Nykøbing FC væk fra nedrykningspladserne og op som nummer ti i et meget bredt midterfelt.

Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.