NFH blev kørt over
NFH-træner Jakob Larsen ledte forgæves efter løsninger, der kunne stoppe det vestjyske stormløb. Foto: John Randeris, Scanpix
John Randeris, Scanpix
Team Esbjerg udraderede falstringerne med cifrene 42-27.
ESBJERG NFH fik læstelige klø lørdag eftermiddag, da falstringerne var på besøg i Blue Water Dokken i Esbjerg.
Hjemmeholdet Team Esbjerg vandt med de overbevisende cifre 42-27 efter 20-11 ved pausen.
NFH fulgte godt med og førte 7-6 efter et kvarter, og der var stadig spænding fem minutter senere ved 12-10 til Esbjerg. men så begik gæsterne en række tekniske fejl, mens vestjyderne bragede løs bag Cecilie Greve, der knap havde en redning.
Det blev ikke meget bedre set med NFH-briller efter pausen, hvor Esbjerg scorede på stort set hvert eneste angreb og i løbet af ti minutter havde øget til 28-15.
Gæsterne forsøgte med at spille syv mod seks, men det havde ikke stor effekt. Esbjerg scorede mange gange i et tomt net - efter endnu en teknisk fejl fra NFH.
42-27 er naturligvis sæsonens største nederlag, men dog ikke rekordstort for de gulblusede i Håndboldligaen. Det ligger godt fire år tilbage, da Tvis-Holstebro vandt 37-20!
I tabellen overhaler Team Esbjerg NFH, der nu ligger nummer tre og trues af København og Herning-Ikast i kampen om en top-4 placering.
Læs mere om kampen i Esbjerg i Folketidende mandag.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie