NFH håber på miraklet
Foto: Anders Knudsen
Målet om top-fire kan kun nåes, hvis Lyngby flopper mod Øresund.
Ligeså snart slutsirenen hyler i Brabrand-Hallerne, vil ét bestemt spørgsmål fylde alt: Hvordan er det gået Lyngby?
NFH’s sidste chance for at nå top-fire og oprykningsspillet er nemlig, at Lyngby taber til Øresund, mens nykøbingenserne selv besejrer Brabrand. Får Lyngby bare ét point, må NFH nøjes med femtepladsen og tidlig sommerferie.
- Vi får ingen meldinger undervejs, for det hjælper os ikke. Uanset om Lyngby fører eller ej, tager det bare fokus fra vores egen opgave, argumenterer træner Kenneth Sahlholdt før sidste spillerunde.
På papiret ligner NFH klare favoritter mod Brabrand. Aarhusianerne har tabt seks kampe i træk og er rykket ned. Men træneren forventer ingen nem eftermiddag i smilets by.
- Jeg tror, det bliver et hårdt opgør for os. Brabrand er et fysisk stærkt hold med gode skytter, siger Kenneth Sahlholdt.
Alle syv kampe i sidste spillerunde har kampstart søndag klokken 15:00.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned