NFH på tavlen

NFH-spillerne jubler efter kampen mod Randers HK. Foto: Claus Hansen

Håndboldkvinderne fik uafgjort mod Randers HK.

Offentliggjort Sidst opdateret

NFH leverede mandag aften en mindre sensation.
De gulblusede spillede lige op, 21-21, med medaljefavoritterne fra Randers HK.

61 sekunder før tid ved 21-21 var NFH i angreb. Men den brasilianske playmaker, Mayara Moura, ramte stolpen.

Randers kæmpede sig i slutsekunderne frem til et tremesterkast. Den høje Johanna Westberg blev sat til at skyde, men heldigvis for NFH vippede keeper Mette Sahlholdt skuddet over tværstangen. Vild jubel blandt de knap 1000 tilskuere i Scandlines Arena.

Det uafgjorte resultat giver NFH sæsonens første point i Dame Håndbold Ligaen.