NFH-profil vraget til landsholdssamling
NFH's Stine Eiberg Jørgensen er ikke blevet udtaget til det danske landsholds kommende samling i april. Arkivfoto: Hans Kurt Frederiksen
.
De sidste landskampe under Jesper Jensen bliver uden NFH's forsvarsspiller.
Det blev ikke til en plads i rødt og hvidt i denne omgang for NFH's forsvarsspiller Stine Eiberg Jørgensen, da den snart afgående landstræner Jesper Jensen i den forgangne uge udtog den trup, der skal møde Tyskland i to landskampe i april.
Stine Eiberg Jørgensen har ellers været fast inventar siden EM-slutrunden i december og var også med ved den forrige landsholdsamling tidligere i marts, hvor Danmark spillede Golden League-stævne i Holland. Men denne gang slap hun altså ikke igennem nåleøjet til Jesper Jensens to sidste optrædener som dansk landstræner.
Landskampene mellem Tyskland og Danmark, der afvikles 9. april i Hamburg og tre dage senere i Aabenraa bliver dog med en NFH-spiller som en af aktørerne.
Genvalg til Aimée
Tyske Aimée von Pereira, der spillede sine første landskampe ved den seneste samling i marts har fået genvalg af den tyske landstræner Markus Gaugisch og indgår i truppen til de to kampe mod Danmark.
Den 25-årige forsvarsspiller står foreløbigt noteret for to tyske landskampe og tre mål.
Ved den forrige landskampstermin fik NFH's Mona Obaidli debut på det norske landshold. Men bagspilleren har ikke fundet vej til landstræner Ole Gustav Gjekstads trup denne gang. Men NFH er fortsat repræsenteret hos de forsvarende OL-guldvindere og europamestre, da højrefløjen Maja Magnussen er udtaget for første gang.
Hun skal deltage i træningssamlingen der løber af stablen fra 7. til 12. april i den norske by Hamar. Norge har ikke planlægt nogle træningskampe ved den samling.
Sidste NFH-spiller der er kaldt til landsholdsaktivitet er hollandske Zoë Sprengers, der på trods af nærmest ingen spilletid i dette forår på grund af en muskelskade, stadig er den del af det hollandske landshold, der skal spille to testkampe mod Frankrig.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned