NFH vandt i Aarhus
Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Stærk holdpræstation sendte endnu sejr til Falster
AARHUS NFH triumferede i aften i den jyske hovedstad.
På en stærk indsats blev det til sejr på 26-22 mod Aarhus United.
Første halvleg var jævnbyrdig indtil det tyvende minut hvor NFH blev ramt af et direkte rødt kort til Sofie Flader.
I en kontra op af banen kantede hun Marielle Martinsen og det takserede dommerne til et rødt kort.
Kort efter ramte hjemmeholdets store profil Mathilde Neesgaard NFH's Kristina "Mulle" Kristiansen med en hård tackling i ansigtet, men her blev det kun til en tominutters udvisning, selvom gæsternes bænk advokerede for endnu et rødt kort.
Med Sofie Flader ude resten af kampen måtte NFH finde flere ressourcer frem på den smalle udskifningsbænk og med en forsvarsændring til 5:1 fik træner Jakob Larsen bragt momentum i hænderne på NFH, der op mod pausen trak fra til en 15-11-føring.
Spørgsmålet var så om NFH kunne bevare kræfter i behold til en stor anden halvleg og det formåede især Johanna Westberg med seks mål, og en storspillende Louise Egestorp i målet, der ligesom mod Ringkøbing i søndags, havde godt styr på Aarhus Uniteds fløjafslutninger.
Hjemmeholdet fik kæmpet sig en smule tilbage og afstanden med ti minutter igen var blot tre scoringer, men NFH bevarede overblilkket og holdt hovedet koldt og sikrede sig en vigtig udesejr.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned