NFH vaskede gulv med Ajax
NFH havde ingen problemer med at slå Ajax. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis.
Spænding om udfaldet var der intet af, da NFH lørdag eftermiddag spillede på udebane mod Ajax.
KØBENHAVN, FOLKETIDENDE: NFH var storfavoritter mod sejrsløse Ajax i lørdagens udekamp i Bavnehøj Arena, og falstringerne levede i den grad op til favoritværdigheden med en sikker sejr på 35-20.
De to hold fulgtes ad til stillingen 2-2, men derfra stod der NFH på begivenhederne. Det til trods for, at der var lidt koncentrationssvigt i ny og næ, men modstanden fra det unge Ajax-mandskab tillod et par blundere undervejs, og da de indledende øvelser var overstået kunne gæsterne stille og roligt trække fra.
Ajax forsøgte sig med syv mod seksspil og havde også held med det, men lige så ofte løb det ud i sandet, og det benyttede NFH sig til af til at score flere mål i tomt mål.
Efter godt et kvarters spil gik det for alvor stærkt. NFH førte 10-7, men tog så et ryk med seks scoringer i træk og bragte sig foran med 16-7.
I den periode snuppede keeper Catharina Fiskerstrand Broch et straffekast fra Anna Grundtvig, der simpelthen blev grebet ud af den norske målvogter.
NFH kunne gå til pausen foran med 17-9, og havde det ikke været for nogle gode redninger fra Ajax-keeper Sarah Lønborg havde NFH været endnu længere foran end 21-12, da hjemmeholdets træner Kasper Andersen tog en timeout efter ti minutters spil af anden halvleg.
Spændingen var dog for længst fuset ud af kampen, og NFH kunne efter en stille dag på kontoret sætte to nye point ind på kontoen, inden det, på papiret, noget sværere opgør på onsdag hjemme i Spar Nord Boxen mod Odense.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie