NFH VINDER SIKKERT I RINGKØBING
Lettelse i NFH-lejren efter sejren over Ringkøbing. Foto: Thomas Lærke Jensen
Thomas Lærke Jensen
En svær udekamp i Ringkøbing gav to vigtige point til NFH.
RINGKØBING, FOLKETIDENDE: NFH kom tilbage på ret kurs efter den skuffende indsats i European League i lørdags, da det her til aften blev til en sejr på 33-28 på udebane mod Ringkøbing i den hjemlige Håndboldliga.
Vestjyderne har før drillet NFH på egen bane, og det så også ud til at blive en svær kamp i den indledende fase, hvor værterne kom foran med 7-5.
Men så skruede NFH op for tempoet og scorede fem gange i træk til 7-10 og kom sidenhen aldrig bagud i kampen.
På trods af lidt for mange afbrændere i første halvleg kunne falstringerne gå til pause foran med tre scoringer ved stillingen 13-19.
Da de første tre mål efter pausen også tilfaldt NFH stod der pludselig 13-19 på måltavlen.
Ti minutter efter pausen scorede Kristina "Mulle" Kristiansen til 24-17 i NFH´s favør og så havde hjemmeholdet for alvor travlt.
De fik kæmpet sig op på 21-25 og 23-28, men tættere på kom de aldrig.
Elma Halilcevic løb en del kontramål i kassen og også Sofie Flader og Alberte Kielstrup udmærkede sig på måltavlen, ligesom Sofie Bardrum gjorde comeback og scorede tre mål efter pausen.
Med sejren avancerer NFH til fjerdepladsen i Håndboldligaen og har ny kamp allerede på søndag. Denne gang i European League, hvor kroatiske Podravka kommer på besøg i Arena Næstved.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned