NFH VINDER UDEN AT IMPONERE
NFH vandt med hiv og sving over bundproppen Sønderjyske. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Bundproppen Sønderjyske fulgte fint med og var ikke langt fra at skabe spænding om udfaldet.
NYKØBING: Det var ikke noget festfyrværkeri NFH leverede onsdag aften. Men det var nok til at slå Sønderjyske og sætte den sjette sejr af syv mulige índ på kontoen.
Det startede ellers ganske glimrende med en føring på 5-1 og Sønderjyske lignede et hold, der ville blive blæst baglæns ud af hallen.
Men sådan gik det langt fra. Gæsterne kæmpede sig stærkt tilbage og fik udlignet til 7-7 inden NFH igen trak en smule fra op mod pausen, da Sønderjyske blev ramt af et par udvisninger til Ricka Gindrup.
15-12 stod der måltavlen og man sad blot og ventede på at NFH skulle trække yderligere fra.
Det skete dog kun i ganske korte perioder, hvor man kom foran med fem scoringer, men hver gang blev føringerne sjusket væk og med fire minutter tilbage kunne gæsternes Pernille Johannsen have gjort det til 26-24 på straffekast, men hun brændte for første gang og så løb NFH kontra og scorede til 27-23.
Helt slut var det dog ikke, for Estavana Polman løb ind i en udvisning med to minutter igen og en tremålsføring, men igen brændte Sønderjyske et straffekast, og så løb tiden ud for gæsterne, der dog spillede ganske habilt og med lidt større træfsikkerhed kunne have spillet med om sejren.
Uden at spille sig helt ud vandt NFH dog med 28-25 og er stadig ubesejret på hjemmebane i denne sæson.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned