NHL-mestre indleder ny ishockeysæson med nederlag
Pittsburgh Penguins spolerede natten til onsdag dansk tid Tampa Bay Lightnings mesterskabsfest, da første kamp af den nye NHL-sæson blev spillet. Foto: Chris O''meara/Ritzau Scanpix
Chris O''meara/Ritzau Scanpix
Tampa Bay Lightning blev knust af Pittsburgh Penguins, på dag hvor sidste sæsons mesterskab skulle fejres.
De forsvarende Stanley Cup-vindere Tampa Bay Lightning indledte natten til onsdag dansk tid den nye NHL-sæson med at tabe 2-6 til Pittsburgh Penguins.
Pittsburgh var til kampen uden superstjerner som Sidney Crosby og Evgeni Malkin. Men det forhindrede ikke udeholdet i at spolere, hvad der skulle have været en festaften for holdet fra Florida.
Inden kampen blev Tampa Bays spillere og andet personale således hyldet på isen af hjemmeholdets fans, mens de fremviste holdets andet Stanley Cup-trofæ i træk.
Der blev også hævet et banner til minde om holdets sejr over Montreal Canadiens i sidste sæsons finale.
Efter en første periode uden mål drænede Penguins dog hurtigt hjemmepublikummet for entusiasme med to hurtige scoringer i de første fire minutter af anden periode.
I tredje og sidste periode gjorde Dominik Simon og Teddy Blueger det først til henholdsvis 3-0 og 4-1, inden Evan Rodrigues og Bryan Rust lukkede og slukkede med en scoring hver i de sidste minutter til stillingen 6-2.
Anthony Cirelli og Alexander Killorn scorede hjemmeholdets mål.
Det var Pittsburgh Penguins første sejr i fem kampe mod Tampa Bay Lightning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned