NHL-spiller tangerer vild rekord med kamp nummer 989 i træk
Phil Kessel bidrog med en assist i sin rekordkamp. Foto: Ethan Miller/Ritzau Scanpix
Phil Kessel kan allerede onsdag morgen dansk tid slå rekorden, som han tirsdag morgen tangerede.
Phil Kessel er en driftsikker herre. Mildest talt.
Tidligt tirsdag morgen dansk tid løb den 35-årige amerikanske ishockeyspiller på banen til sin NHL-kamp nummer 989 i træk.
Han er således ikke gået glip af en eneste kamp siden 31. oktober 2009.
Dermed tangerede han den rekord, som Keith Yandle satte tidligere i år.
- Jeg har altid været ham, der hellere vil spille end sidde ude. Jeg prøver at spille uanset hvad, siger Phil Kessel til NHL's hjemmeside.
Phil Kessel tørner ud for Vegas Golden Knights, som tirsdag morgen slog Toronto Maple Leafs med 3-1. Han fejrede sin rekord med en assist.
Netop Toronto Maple Leafs var klubben, Phil Kessel var i, da han senest missede en NHL-kamp.
Det skete som nævnt 31. oktober 2009, efter at han havde pådraget sig en skulderskade i optakten til sæsonen.
Allerede onsdag morgen dansk tid kan Phil Kessel slå rekorden og komme op på 990 kampe i træk. Her skal Vegas Golden Knights nemlig møde San Jose Sharks. I november kan han ramme 1000 kampe i træk.
- Når man tænker over det, er det helt utroligt, siger Phil Kessels holdkammerat Jack Eichel.
- Det er sjældent, man ser en spiller gennemføre en hel sæson, så det er ret imponerende, at han har gjort det så mange år i træk, siger Eichel.
Phil Kessel blev valgt som nummer fem blandt alle spillere, da draften løb af stablen i 2006.
Boston Bruins sikrede sig dengang forwarden, som siden har tørnet ud for Toronto Maple Leafs, Pittsburgh Penguins og Arizona Coyotes, inden han i år skiftede til Vegas Golden Knights.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie