Nick Kyrgios trækker sig fra US Open med flere skader
Australske Nick Kyrgios kommer ikke på banen ved US Open. Han skal i stedet tage sig af skader i sin ankel og sit håndled. (Arkivfoto). Foto: Florian Eisele/Ritzau Scanpix
På grund af skader har Nick Kyrgios indtil videre kun spillet ved en turnering i den igangværende sæson.
Den australske tennisstjerne Nick Kyrgios har trukket sig fra grand slam-turneringen US Open for at komme sig over skader i anklen og håndleddet.
Det oplyser Det Amerikanske Tennisforbud (Usta).
Flere skader har betydet, at Kyrgios kun har spillet ved en turnering indtil videre i denne sæson.
Den 28-årige blev opereret i sit venstre knæ tidligere i år og blev slået af kinesiske Wu Yibing i sin comeback-kamp i første runde af Stuttgart Open i juni.
Han gik glip af French Open på grund af en skade i foden, som han fik, da hans bil blev stjålet.
Han trak sig også fra Wimbledon på grund af problemer med håndleddet.
Tyske Jan-Lennard Struff har også trukket sig fra US Open, oplyser Usta.
US Open, der er sæsonens sidste grand slam, finder sted fra 28. august til 10. september.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned