Den danske speedway-kører Nicki Pedersen var med, hvor det var sjovest under det britiske grand prix.
Han måtte dog nøjes med andenpladsen i finalen på Millennium Stadium efter et drama, hvor danskeren kom bedst fra start på den svære inderbane, men måtte set sig slået af Greg Hancock fra USA.
Australske Chris Holder blev nummer tre i grand prixet, som også havde deltagelse af danske Kenneth Bjerre. Han nåede frem til semifinalen, hvor han blev diskvalificeret efter en tyvstart.
Danskerne kørte begge glimrende i deres indledende heats. Det så rigtig godt ud for Nicki Pedersen inden det femte og sidste, men her var han for hurtig ved starten og blev diskvalificeret.
Derfor blev den bedste dansker efter de indledende heats Kenneth Bjerre med 11 point. Nicki Pedersen endte på 10 point, og begge danskere var klar til semifinalerne.
Her endte de i samme heat, og alligevel nåede de slet ikke at duellere mod hinanden. For Kenneth Bjerre begik den samme fejl, som Nicki Pedersen havde begået kort tid forinden og kørte ind i startsnoren.
Bedre gik det for Nicki Pedersen, da det lykkedes at få sat semifinalen i gang. Danskeren blev nummer to og var dermed klar til finalen, hvor han altså opnåede den samme placering.
Med resultatet ligger Nicki Pedersen på en delt fjerdeplads i VM-serien, der føres af aftenens vinder, Greg Hancock.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned