Nicki Pedersen skulder gik af led to steder
Speedwaystjernen Nicki Pedersens højre skulder gik af led to steder, da han styrtede fredag aften i en polsk ligamatch.
Den tredobbelte verdensmester røg ned i slaggerne efter en kollision med Rune Holta og tog sig straks til skulderen.
De første meldinger gik på et brækket kraveben, men på Twitter oplyser Nicki Pedersen, at den er gal med skulderen.
- My right shoulder was dislocated 2 places, skriver danskeren og tilføjer, at skulderen blev sat på plads på hospitalet.
Nicki Pedersen har lagt et billede ud af sin hårdt medtagne skulder på Twitter og tilføjer, at han har store smerter. Senere lørdag skal skaden tjekkes i Danmark.
Det er endnu uvist hvor lang en skadespause, der venter den danske speedwaykører, der sandsynligvis går glip af næste uges grandprix i Gorzow i Polen.
Nicki Pedersen ligger i øjeblikket nummer tre i kampen om VM-titlen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie