Nicklas Bendtner arbejder hårdt på igen at tilkæmpe sig en plads i Arsenals startopstilling. Og dermed punkterer han de rygter, der er gået på, at han skulle være på vej væk fra klubben allerede i vinterpausen.
Det fortæller han i et interview med den engelske Premier League-klubs hjemmeside
- Jeg vil tilbage på 100 procent. Jeg vil tilbage på holdet, og når jeg får mulighederne til at komme tilbage, så vil jeg udnytte dem, siger Nicklas Bendtner.
Han har døjet med en skade i lysken det meste af året og er først for nylig vendt tilbage til truppen. Arsenals næste kamp er den 27. december, hvor London-klubben på hjemmebane møder lokalrivalerne fra Chelsea i et topopgør.
Bendtner tilbringer i dagene frem til kampen tid med sin kæreste, Caroline Fleming, og deres nyfødte dreng. Herefter kommer der igen fuld fokus på Arsenal og fodbold.
- Ved afslutningen af sæsonen kan vi se, hvordan det er gået mig, hvordan det er gået holdet. Jeg håber, at vi vil vinde noget i år.
- Vi har en god mulighed i Carling Cuppen, som jeg håber, at vi vil udnytte. FA Cuppen kommer snart, og vi er stadig med i Champions League. Jeg synes, at det ser positivt ud, siger Bendtner.
Arsenal ligger inden julekampene nummer to i Premier League to point efter førerholdet Manchester United.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned