Sunderland står muligvis med et stort dansk problem, når Martin O'Neill debuterer hjemme på Stadium of Light mod Blackburn på søndag i Premier League.
Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner er skadet.
- Nicklas har et problem med sin lyske, og vi må se på, hvordan han har det i weekenden. Hvis kampen var i dag, kunne han ikke være med, siger Martin O'Neill til Sunderland Echo.
Nicklas Bendtner har scoret to gange i 10 kampe, siden han kom til Sunderland fra Arsenal på en lejeaftale før denne sæson.
Danskerens skade opstod under Sunderlands nederlag på 1-2 mod Wolverhampton sidste weekend, og hvis danskeren ikke når at blive klar, må Sunderlands nye manager klare sig med Ji Dong-won og Ryan Noble i angrebet.
Ji Dong-won har kun spillet en kamp for Sunderland, mens Ryan Noble er blevet indskiftet et par gange i denne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned