Nicolai Jørgensen gør comeback i Feyenoord-sejr
Nicolai Jørgensen (til venstre) er tilbage på banen efter lang pause (arkivfoto). Foto: Stanley Gontha/Ritzau Scanpix
Stanley Gontha/Ritzau Scanpix
Feyenoord-danskeren fik en halv time på banen i sejr over Den Haag ovenpå en længere skadesperiode.
Landsholdsangriberen Nicolai Jørgensen gjorde søndag et længe ventet comeback for Feyenoord.
Efter mere end fire måneders skadespause blev danskeren sendt på banen i en 3-2-sejr over Den Haag i den bedste hollandske fodboldrække.
Feyenoord førte med 3-0, da Jørgensen kom på banen i det 62. minut. Trods føringen på tre mål kom sejren alvorligt i fare i slutfasen. Her reducerede gæsterne fra Den Haag to gange.
Nicolai Jørgensen blev i 2016/17-sæsonen ligatopscorer med 21 mål for Feyenoord, der samtidig vandt mesterskabet i danskerens første sæson i klubben efter skiftet fra FC København.
Sidenhen har den 28-årige angriber haft svært ved at leve op til de høje forventninger. I sidste sæson blev det blot til syv scoringer i ligaen for Jørgensen.
Nicolai Jørgensen var senest i aktion for Feyenoord 15. maj i sidste sæson. Her scorede han to gange i en 4-1-sejr over Fortuna Sittard.
Feyenoord indtager syvendepladsen i den hollandske række med ni point efter fem spillerunder. Ligaen toppes af mestrene fra Ajax, der har 13 point.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned