Nicolai Jørgensen melder afbud til Rumænien-kamp
Nicolai Jørgensen rejser ikke med truppen til Rumænien. Han når ikke at blive sin skade kvit. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Lars Poulsen
/ritzau/Lars Poulsen
Angriber Nicolai Jørgensen døjer fortsat med en skade og kommer ikke med til kampen i Rumænien.
Landsholdsangriberen Nicolai Jørgensen er ikke blevet klar efter sin skade og rejser ikke med til VM-kvalifikationskampen i Rumænien søndag, meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.
Feyenoord-spilleren har været meldt tvivlsom, siden landsholdstruppen samledes, men nu er det definitivt. Han når ikke at blive klar til at spille søndag.
Nicolai Jørgensen har haft problemer med lysken, og dem har man ikke kunnet få bugt med under træningslejren i München.
Angriberen har ellers været i god form på sit klubhold i denne sæson, hvor han med 19 mål er topscorer i den hollandske Æresdivision for topholdet Feyenoord.
I forvejen har Ajax-angriberen Kasper Dolberg måttet trække sig fra den vigtige VM-kvalifikationskamp mod Rumænien med en skade.
Dolberg er nummer tre på topscorerlisten i Holland, så det er et par store profiler, landstræner Åge Hareide må se bort fra.
Det tvinger landstræneren til at tænke i alternative konstellationer til frontlinjen.
DBU oplyser, at der ikke vil blive indkaldt en erstatning for Nicolai Jørgensen til kampen.
FC Nordsjælland-angriberen Marcus Ingvartsen blev indkaldt som erstatning, da Kasper Dolberg måtte melde forfald.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie