Nikolaj Ehlers scorer forgæves i klart NHL-nederlag
Nikolaj Ehlers (27) pyntede på stillingen i tredje periode for Winnipeg Jets. Foto: AP/John Woods
AP/John Woods
Nikolaj Ehlers scorede i nederlag, mens Oliver Bjorkstrand og Mikkel Bødker lavede assist i NHL-sejre.
Den danske ishockeyforward Nikolaj Ehlers kom natten til søndag dansk tid på måltavlen for sin klub, Winnipeg Jets, men det var slet ikke i nærheden af at sikre holdet point til NHL-tabellen.
Jets tabte udekampen til Calgary Flames med 2-6.
Ehlers' scoring fik ingen betydning for spændingen, da den var en reducering til 1-5 i sidste halvdel af tredje periode.
Også Oliver Bjorkstrand kom på pointtavlen, og han kunne tilmed fejre en sejr sammen med holdkammeraterne i Columbus Blue Jackets.
På hjemmebane sejrede holdet med 6-2 over New York Islanders. Stillingen var 2-2 efter de første to periode, hvorefter Columbus leverede en stærk sidste periode.
Bjorkstrand lagde op til 4-2-scoringen midtvejs i den sidste periode.
Også Mikkel Bødker leverede en assist med sejr til følge. Han lagde op til målet til 2-1, da San Jose Sharks hjemme slog Carolina Hurricanes med 4-3.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned