Nord- og Sydkorea vil holde OL sammen i 2032
Nord- og Sydkorea har gennem den seneste tid optrådt under fælles flag ved flere sportslige begivenheder. Foto: -/Ritzau Scanpix
-/Ritzau Scanpix
De to koreaer meddeler onsdag, at de sammen vil forsøge at få de olympiske lege til Den Koreanske Halvø.
Sommer-OL i 2032 skal som de første olympiske lege nogensinde afholdes i to forskellige lande.
I hvert fald hvis det står til Nord- og Sydkorea.
De to lande vil forsøge at få den store sportsbegivenhed til Den Koreanske Halvø med konkurrencer i såvel nord som syd.
Det siger de to lande i en fælles udtalelse i forbindelse med den sydkoreanske præsident Moon Jae-ins møde med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, onsdag.
I samme udtalelse fremgår det, at de to lande i fremtiden vil samarbejde om større sportsbegivenheder såsom OL i 2020, der afholdes i den japanske hovedstad, Tokyo. Det uddybes ikke, hvad det indebærer.
Nord- og Sydkorea er ligeledes blevet enige om, at en gruppe nordkoreanske artister skal besøge den sydkoreanske hovedstad, Seoul, i oktober.
De to lande har gennem den seneste tid optrådt under fælles flag ved flere sportslige begivenheder.
Det skete blandt andet i juli, hvor herrespilleren Jang Woo-jin fra Sydkorea og den kvindelige spiller Cha Hyo Sim fra Nordkorea sammen besejrede et kinesisk par i finalen i mixeddouble i bordtennisturneringen Korea Open.
Ved vinter-OL i starten af året stillede de to lande også op med et fælles kvindeligt ishockeylandshold.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned