Norges herrer slår russere i tæt langrendsstafet
Johannes Klæbo sikrede den norske stafetsejr. Foto: Reuters/Carlos Barria
Reuters/Carlos Barria
Johannes Klæbo satte slutspurten ind og plantede den russiske rival på herrernes 4 x 10 kilometer stafet.
Norges stafethold i langrend sikrede sig søndag guld på herrernes 4 x 10 kilometer.
Guldmedaljen blev vundet foran russerne, der officielt kørte for Det Olympiske Hold, mens Frankrig tog sig af bronzen.
De 40 kilometer blev ganske jævnbyrdige og med skiftende føringer, men norske Johannes Klæbo satte tingene på plads med en glimrende slutspurt.
Med lidt mere end en kilometer til målstregen satte han Denis Spitsov, og russeren kunne ikke svare tilbage.
Klæbo slog øjeblikkeligt et hul til russeren og havde endda overskud til at gribe et norsk flag på opløbsstrækningen.
Nordmanden krydsede målstregen i tiden 1 time, 33 minutter og 4 sekunder, mens russeren kom i mål ti sekunder senere.
Yderligere 27 sekunder gik, før Frankrig var i mål.
Finland tog fjerdepladsen, mens Sverige, der har vundet i disciplinen ved de to seneste OL, sluttede som nummer fem.
Norge er nu på ni guldmedaljer ved OL i sydkoreanske Pyeongchang. Dermed fører Norge an sammen med Tyskland, der har samme antal.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned