VM åbnede med et nederlag til Tyskland, men søndag fik de norske håndboldpiger en smule oprejsning, da nordmændene slog Kina med overbevisende 43-16.
Som sejrscifrene antyder var der tale om klasseforskel i norsk favør.
Kineserne løb fra start mod en norsk forsvarsmur. De skud, som ikke blev blokeret eller gik forbi mål, tog målmand Katrine Lunde Haraldsen sig af.
I den modsatte ende af banen kunne favoritterne nærmest score efter behag. Effektiviteten var langt over niveauet fra kampen mod Tyskland hos nordmændene, der havde 58 afslutninger.
Topscorer blev Heidi Løke med syv mål for Norge, der ikke var alene om at levere en skuffende åbning på gruppe A. Det samme gjorde Montenegro.
Lige som nordmændene fik Montenegro med Bojana Popovic søndag den første VM-sejr, da Tyskland blev slået 25-24.
Søndagens kampe betyder, at Norge og Montenegros VM-gruppe er åbnet helt op. Norge møder på tirsdag Island, mens Montenegro står over for Angola.
De to forhåndsfavoritter tørner først sammen på fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned