Norris tager pole position foran Verstappen i Holland
Kevin Magnussen var knap en tiendedel af et sekund langsommere end holdkammerat Nico Hülkenberg i Q2. Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters
Haas-kørerne blev nummer 14 og 15 i kvalifikationen, og Lando Norris starter forrest i Holland.
Kevin Magnussen blev nummer 15 i lørdagens kvalifikation til det hollandske Formel 1-grandprix i Zandvoort.
Danskeren klarede sig forholdsvist sikkert videre fra første kvalifikationsrunde, Q1, i 13. bedste tid, mens Haas-kammeraten Nico Hülkenberg sneg sig med som 15'er.
I Q2 var rollerne byttet om. Tyskeren var en kende hurtigere og blev nummer 14 foran danskeren.
Q2 blev overraskende også endestation for Carlos Sainz (Ferrari) og ikke mindst Lewis Hamilton (Mercedes), der har vundet to af de seneste tre grandprixer.
De starter som henholdsvis nummer 11 og 12 søndag.
Forrest ligger Lando Norris (McLaren) med sin fjerde pole postion i karrieren. Ved siden af har han verdensmester Max Verstappen (Red Bull).
Hollænderen har vundet de seneste tre grandprixer på hjemmebanen, og han kan søndag tangere rekorden for flest sejre af samme kører på banen i Zandvoort og blive den første, som henter dem fire år i træk.
Skotten Jim Clark har tidligere været bedst fire gange i perioden 1963 til 1967.
Med til den historie hører, at Zandvoort ikke var en del af kalenderen fra 1986 til og med 2020.
Kun 19 kørere var på banen i lørdagens kvalifikation.
Amerikanske Logan Sargeant fra Williams-holdet røg således tidligere på dagen af banen i sidste træning og smadrede sin racer så meget, at den ikke nåede at blive klar et par timer senere.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie