Norsk TV-hold lokker Riis med oliepenge
Et norsk TV-hold fra NRK viste mere end almindelig stor interesse for Saxo Bank-Tinkoff Bank og et muligt samarbejde mellem de to skandinaviske lande fredag morgen.
TV-holdet fangede holdejer Bjarne Riis foran bussen i champagnebyen Epernay og kom med det ene gode tilbud efter det andet i et interview med masser af grin og godt humør hos begge parter.
Kunne du tænke dig nogle norske cykelryttere, ville NRK vide.
- Ja, har I nogle gode? Det ved man jo aldrig. Der er helt sikkert et par gode norske cykelryttere, siger Riis.
Kunne du tænke dig nogle norske sponsorer, lød det næste tilbud.
- Ja, da. Har du nogle?
Hvad så med et dansk-norsk cykelhold. Kunne det være noget?
- Det ved man jo aldrig.
De svævende svar fra den danske holdejer var ikke noget, der slog den norske TV-reporter ud af kurs.
- Du ved godt, at der er mange penge i Norge. Oliepenge, siger TV-reporteren.
- Ja, men I holder godt på dem. Så må du komme med sponsorerne, griner Riis.
Inden reporteren forlod bussen forsøgte han en sidste gang at overbevise Riis om, at Norge er et rigt land, men holdejeren fik så vidt vides ingen aftaler i stand ved morgenmødet mod nordmændene.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie