Norske brødre med anstrengt forhold ender på OL-podiet
Johannes Thingnes Bø (til højre) og Tarjei Bø (til venstre) jubler over lørdagens medaljehøst. Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Skiskytterne Johannes Thingnes Bø og Tarjei Bø nappede lørdag guld og bronze i 10 kilometer sprint i Beijing.
De to brødre har ikke altid haft det bedste forhold til hinanden, men lørdag var der kun kærlighed mellem dem.
Den største stjerne i norsk skiskydning, 28-årige Johannes Thingnes Bø, tog guldet i 10 kilometer sprint.
Lidt overraskende endte den fem år ældre storebror, Tarjei Bø, med at tage bronze.
Johannes Thingnes Bø var bagefter ellevild og afslørede, at han havde haft et anstrengt forhold til sin storebror, da de voksede op. De blev først tætte, efter at Tarjei Bø var flyttet hjemmefra.
- Jeg er så stolt. Jeg er mere stolt af ham, end jeg er over mig selv.
- Hans bronzemedalje er som guld for ham, siger Johannes Thingnes Bø ifølge Reuters.
Tarjei Bø, der i flere år har stået i skyggen af sin yngre bror, har aldrig tidligere vundet en individuel medalje til vinter-OL. To gange har han dog været en del af det guldvindende norske stafethold.
- Det betyder alt. Jeg var klar til at ændre alt i mit liv for at få den her, siger Tarjei Bø om bronzen.
- Det er det eneste, jeg har manglet. Jeg har arbejdet så hårdt for at få den - ikke kun i år, men de seneste fire år, siger den glade storebror.
Sølvmedaljen gik til franskmanden Quentin Fillon Maillet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned