Den norske langrendsløber Petter Northug gav onsdag et nyt bevis på, at han er i særklasse i sin sport. På femte etape af Tour de Ski, en jagtstart over 36 kilometer i Cortina, vandt han som vanligt etapen i en spurt og kørte sig på den måde tilbage i løbets førertrøje.
På opløbsstrækningen overhalede han sidste års vinder, Dario Cologna fra Schweiz, og svenskeren Marcus Hellner. De tre er nu pænt foran de øvrige konkurrenter i løbets samlede stilling.
Det var Petter Northugs tredje etapesejr. De eneste to etaper, han ikke har vundet, var begge på sprintdistancen, der ellers tidligere var hans paradedisciplin.
Der resterer endnu tre etaper af Tour de Ski. Sidste etape afvikles på søndag i italienske Val di Fiemme.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned