I den seneste uge har han kun talt om, at Chelsea var ude af mesterskabskampen
Men efter onsdagens 2-1-udesejr over Wolverhampton tror Chelsea-manager André Villas-Boas igen på, at London-klubben kan vinde Premier League i denne sæson.
- Hvis vi rammer en stime på fem-seks sejre i træk, hvilket vi er i stand til, så kan vi fortsat kæmpe med om titlen, siger portugiseren ifølge AFP.
I det travle jule- og nytårsprogram i engelsk fodbold har topholdene i denne sæson tabt overraskende mange point. Netop det giver Villas-Boas håb.
- Hvad december især viste, var, at topholdene kan tabe point. Jeg tror ikke, at det er så realistisk at se et hold nå 90 point med tanke på, hvad der sker i toppen af ligaen, siger Villas-Boas.
Han kræver, at Chelsea-spillerne nu træder i karakter.
- Vores bedste periode i denne sæson er tre sejre og et uafgjort resultat. Det er ikke godt nok. Vi har nu brug for at ramme en hurtig stime af sejre. Det har vi talt om internt, og jeg tror på, at vi kan gøre det, lyder det fra Villas-Boas.
I øjeblikket har Chelsea otte point op til de to førende hold, Manchester City og Manchester United, som henholdsvis tirsdag og onsdag møder Liverpool og Newcastle.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned