Ny rival sender Stephan Andersen på klubjagt
Tiden i den spanske klub Real Betis kan snart være slut for den danske landsholdsmålmand Stephan Andersen.
Klubbens hentede mandag en ny målmand i form af den tidligere Real Madrid-reserve Antonio Adan, og det skubber til Andersens plads i hierarkiet.
Ifølge BT er Betis-truppen rejst på træningslejr med den nye træner, Gabriel Calderon, men Stephan Andersen er ikke taget med.
Han har fået fri til at se sig om efter en ny arbejdsgiver, men tiden er knap, for transfervinduet lukker fredag ved midnatstid.
- Det er klart, at det ikke er optimalt, men vi må se, om vi kan finde en løsning, hvor Stephan kan få fast spilletid. Jeg tror ikke, at man har hentet den nye målmand ind til at sidde på bænken eller som tredjemålmand, siger Andersens agent, Michael Johansen til BT.
Stephan Andersens skiftede til Betis i sommer og har haft svært ved at bide sig fast som førstemålmand på et hold, der er klar bundprop i den spanske liga.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned