Caroline Wozniacki viste natten til onsdag dansk tid endnu engang sin formidable evne til at slide en modstander ned, da hun natten til onsdag slog Bulgariens Tsvetana Pironkova ved Hopman Cup-turneringen i Australien. Danskeren vandt med sætcifrene 7-5, 4-6 og 6-2.
Wozniacki deltager i holdturneringen sammen med Frederik Løchte Nielsen, der i sin kamp mod Bulgariens Dimitrov har tabt første parti. Senere skal de to danskere spille mixeddouble mod de samme to modstandere.
Hopman Cup, det uofficielle hold-VM, afvikles i Perth, og ses som en god indikation på, om Caroline Wozniacki og Frederik Løchte Nielsen kan stille noget op i en eventuel mixeddouble ved næste års OL i London.
Og indtil videre har parret overrasket positivt. Forleden blev USA slået med 2-1.
Den danske mixeddouble er på grund af Frederik Løchtes verdensranglisteplacering som nummer 236 formentlig afhængig af at få tildelt et af de fire wildcards til OL.
Selv om turneringen i Australien ikke udløser nogen verdensranglistepoint, tæller den givetvis med i det internationale tennisforbunds vurdering af, hvilke fire par, der fortjener at komme med til London.
Vinder Danmark kampen mod Bulgarien, er der lagt op til en gruppefinale mod Tjekkiet fredag.
De otte deltagende mandskaber er delt op i to grupper, og de to gruppevindere mødes lørdag i finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned