NYE STARTERE I SPIL FOR NFC I POKALEN
Mon ikke Victor Christiansson og Jacob Egeris kan se frem til en pause i dagens pokalopgør mod Næsby. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Nykøbing FC drager i dag til det fynske, hvor de skal forsøge at avancere i pokalen mod 3. divisions-mandskabet fra Næsby. - En svær kamp, siger Claus Jensen.
- Vi har mange gode ting, vi kunne tage med os fra weekendens kamp, lyder det fra Nykøbing FC's manager, Claus Jensen, forud for pokalopgøret i Næsby.
NFC var nemlig i fuldt firspring i første halvleg mod Hillerød, men nogle marginaler gik imod "bjørnene", og kampen sluttede på ærgerlig vis 1-1.
Krisen er nemlig ikke drevet helt over endnu, og for at fortsætte kursen ud af orkanens øje må og skal Nykøbing FC vinde over mandskabet fra 3. division, Næsby, i pokalen.
Til den opgave kan man godt forvente, at man får nogle nye ansigter i spil i forhold til den startellever, Claus Jensen har foretrukket i sine seneste to kampe.
- Selvfølgelig laver vi ændringer nu her, vi har en masse spillere, der igen står klar, siger træneren.
Det er heller ikke en opgave, der på nogen måde bliver undervurderet.
Historisk set har Næsby vundet tre ud af sine fire indbyrdes opgør med NFC, men de kampe ligger helt tilbage i 2015 og 2011 - dog er Nykøbing FC-manageren ikke i tvivl om, at det vil blive en svær kamp mod et mandskab, som vil give sig 100 procent, og som kommer til at kræve en del at slå.
- Vi skal spille en god kamp, for de er et stærkt hold, siger Claus Jensen.
Om man får lov at se Youssef Toutouh trække i den mørkeblå trøje igen efter hans 45 minutter mod Roskilde på sjællandsserieholdet i weekenden, er der overvejende sandsynlighed for.
- Youssef (Toutouh, red.) arbejder benhårdt hver gang, vi træner, så det er en fornøjelse at have en spiller som ham med i truppen i morgen, siger Claus Jensen.
En spiller, der må siges at have haft dårligt held i Nykøbing FC, er midtstopperen Marcus Backmann, der i sin sidste kamp før hans seneste skade måtte udgå mod B93 - også i pokalen.
Men nu er forsvarsspilleren så småt ved at være tilbage på fulde kræfter, og det kunne være, at man får ham at se i mørkeblåt i pokalen igen.
- Det er positivt, situationen med ham. Han er en af de spillere, der har det rigtigt godt, og dem har vi heldigvis mange af, siger Claus Jensen.
Når man spørger manageren, hvor vigtig denne kamp er, og hvor vigtigt det er at få en lille stime stykket sammen, er svaret klart.
- Alle kampe er vigtige, det er sådan, vi ser det. Vi elsker pokalen, og vi vil videre, vi går ydmygt til opgaven med en stor respekt for Næsby, og det er et rigtig dygtigt fodboldhold, vi kommer til at møde, og det bliver en svær kamp, siger manageren slutteligt.
Vi går ydmygt til opgaven med en stor respekt for Næsby
Claus Jensen
Nykøbing FC møder Næsby klokken 15.15 på ALPI Arena Næsby, og kampen bliver kommenteret på Radio SydhavsØerne.
Du kan læse flere nyheder fra Lolland-Falster HER.
Seneste artikler
Christian Jensen gav hug til Lars Boje og hyldede anonyme kilder
Ny streetbasketbane åbnet i Nakskov
Lokale folkeskoler blandt landets mest fagligt udfordrede
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Byggerådgiver købte mellemnavnet "awesome" efter festival
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland