Den tidligere cykeldirektør Brian Nygaard føler sig ikke ramt af holdejer Flavio Beccas slet skjulte kritik af ledelsen på Leopard Trek, som rigmanden forleden sammenlignede med et smukt fly - men uden kaptajn.
- Nej, det synes jeg ikke. Mange citater vil blive forstørret og forsøgt brugt til at starte en form for konflikt, og det er jeg slet ikke interesseret i. Jeg kan se personalet og mine ansatte i øjnene, siger Brian Nygaard.
SPØRGSMÅL: Blev du fyret?
- Jeg blev tilbudt en anden stilling. Men teknisk set er det jo det samme, siger Brian Nygaard.
Danskeren blev tilbudt en stilling som kommunikationschef i Flavio Beccas familiefond, men den afviste han.
- Når man har været del af det, som jeg har været del af det, og når man kan se, at der sker ret store forandringer, så skal man også kunne reflektere nok over sin egen person til, at tiden er inde til at sige stop, siger Nygaard.
Den tidligere direktør har ikke været involveret i luxembourgerens fusionsplaner med Radioshack, som faldt på plads mandag, og derfor har Brian Nygaard ikke vidst mere end andre.
Således skyder den tidligere Leopard-direktør også den kritik ned, der hedder, at han blev fyret, fordi han svigtede med at finde sponsorer til Flavio Beccas cykelprojekt.
- På ingen måde. Det har aldrig været del af det job, som jeg har sagt ja til. Mit job var at bygge holdet op og skabe en identitet for holdet og få alle elementerne med.
- Da jeg kom ind i projektet, var der en garanti for projektet fra Beccas side, og den forretningsmæssige del af det med sponsorer, og det at skaffe sponsorer, har hele tiden ligget på hans bord, siger Brian Nygaard.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned