Nykøbing FC beholder ungt talent
Marcus Rasmussen (th) har forlænget sin kontrakt med Nykøbing FC. Foto: Ingrid Riis.
Ingrid Riis
17-årige Marcus Rasmussen har underskrevet en kontrakt, der gælder helt frem til sommeren 2027.
Mens Nykøbing FC's fodbolddirektør Claus Jensen har blikket rettet mod at hente forstærkning til 2. divisionsholdet, så de kan overleve i rækken, har han også fokus på at hold nogle af klubbens unge talenter på længerevarende kontrakter.
Således har han netop færdiggjort forhandlingerne med den bare 17-årige Marcus Rasmussen, der er kantspiller og allerede har optrådt flere gange på førsteholdet i 2. division og i pokalturneringen.
Det er mundet ud i en kontraktforlængelse, så parterne nu har papir på hinanden helt frem til sommeren 2027.
En aftale der glæder Claus Jensen, da Marcus Rasmussen har fået sin fodboldopdragelse i Nykøbing FC.
- Marcus er en af vores egenudviklede talenter, som gennem hårdt arbejde og med sin passionerede tilgang til sin fodbold, hele tiden udvikler sig og bliver dygtigere og med sine præstationer giver store løfter for fremtiden, mener Claus Jensen, der lægger vægt på at det unge talent skal have lov at udvikle sig stille og roligt.
- Han er allerede en fast del af førsteholdstruppen og har den helt rigtige mentalitet til at blive en meget dygtig fodboldspiller. Vi skal fortsat være tålmodige og have forståelse for de udsving der er en naturlig del af, at være 17 år og transitionsspiller. Der er ingen tvivl om Marcus’ store talent, som jeg glæder mig meget over, vi nu i fællesskab skal blive ved med at udvikle, lyder det afslutningsvis fra fodbolddirektøren.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst