Nykøbing-kvinder dummer sig mod rumænere i EHF Cuppen
Nykøbing Falster smed stor føring mod Craiova, der fik uafgjort og holder danskerne på pinebænken i EHF Cup.
Håndboldkvinderne fra Nykøbing Falster var søndag godt på vej til at sikre sig en plads i kvartfinalerne i EHF Cuppen.
Med en hjemmesejr over rumænske SCM Craiova ville det danske hold være garanteret en plads videre i turneringen allerede før sidste spillerunde i næste weekend.
Nykøbing Falster måtte dog nøjes med 20-20 mod de rumænske gæster trods en føring på 20-17 med fem minutter tilbage.
SCM Craiova gik til pause foran 9-8, men en stærk dansk indledning på anden halvleg gav en føring på fire mål til Nykøbing.
I slutfasen blev den store føring dog ødslet væk, og det betyder, at Nykøbing-spillerne må vente en uge med at få klarhed over den videre skæbne i turneringen.
Her skal holdet op mod gruppens kroatiske førerhold, Podravka, på udebane.
Uafgjort mod Podravka, der allerede er videre fra gruppen, er nok til at få Nykøbing videre, fordi holdet internt er bedre end spanske Bera Bera. I gruppens anden kamp står Bera Bera over for CSM Craiova.
Podravka topper gruppe D med otte point foran Nykøbing med fem. Bera Bera har fire, mens CSM Craiova er sidst med tre point. De to bedste hold avancerer til kvartfinalerne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned