Nyslået verdensmester slår Cecilie Uttrup i Flèche Wallone
Cecilie Uttrup Ludwig sad med, da Fléche Wallone onsdag skulle afgøres, men måtte altså se Anna van der Breggen tage sejren. (Arkivfoto) Foto: Michael Kooren/Reuters
Michael Kooren/Reuters
Cecilie Uttrup Ludwig rejste sig efter skuffelsen ved VM og blev nummer to i onsdagens Flèche Wallone.
Søndag var én stor skuffelse for Cecilie Uttrup Ludwig ved VM i landevejscykling.
Danskeren havde sat næsen op efter en medalje, men den drøm blev spoleret af gearproblemer i løbets afslutning.
Onsdag formåede danskeren dog at rejse sig på imponerende vis. Her var kun hollandske Anna van der Breggen, der vandt søndagens VM, hurtigere end Uttrup Ludwig, da der blev kørt Flèche Wallone.
Danskeren blev således nummer to på Mur de Huy, hvor hun altså måtte se Anna van der Breggen trække fra på de sidste afgørende meter af den stejle og opslidende stigning.
Det er sjette år i træk, at hollænderen vinder Flèche Wallone.
Cecilie Uttrup Ludwig sad med i den favoritgruppe på 15-20 ryttere, der ramte bunden af Mur de Huy, hvor det hele altså skulle afgøres.
Danskeren placerede sig hurtigt blandt de forreste. I front trak Anna van der Breggen gruppen op ad de første par hundrede meter i et insisterende tempo.
Hollænderen forsøgte med sin høje, jævne fart at køre konkurrenterne agterud, men Cecilie Uttrup hang altså på sammen med en anden hollænder, Demi Vollering.
På de sidste hundrede meter måtte først Vollering og til sidst Uttrup slippe. Danskeren endte med at køre over målstregen blot to sekunder efter van der Breggen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned