Nyt point mod tophold

Emil F. Holten havde flere chancer for at blive matchvinder for Nykøbing FC i nulløsningen mod Esbjerg fB. Foto: Martin Ravn

Nykøbing FC var nærmest sejren i nulløsningen mod Esbjerg fB.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fem point i tre kampe mod rækkens top-3. Det er den behagelige konklusion for Nykøbing FC, efter falstringerne søndag eftermiddag på pløjemarken i Nykøbing F. Idrætspark spillede 0-0 mod Esbjerg fB.

Og som mod Vejle i onsdags var "bjørnebanden" tættest på alle tre point, men hverken Nicolai Jessen eller Emil F. Holten var skarpe, da de fik chancen på hver side af pausen.

Esbjerg var en stor skuffelse og viste intet Superliga-potentiale med blot et enkelt regulært måltilbud i 90 minutter.

Det ene point til Nykøbing FC betød et avancement i tabellen på to pladser til nummer otte - nu fem point over nedrykningsstregen.

Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.