OB har udspillet dets rolle i Europa League, før fynboernes sidste opgør i gruppespillet mod Stuttgart, men OB-træner Henrik Clausen kræver, at hans spillere klemmer ballerne sammen og leverer en ordentlig præstation.
Han er nemlig ikke helt enig i, at kampen er ligegyldig.
- Det er en kamp i en europæisk turnering. Der er fortsat penge, ranglistepoint og seedingsfordele at kæmpe for, siger OB-træner Henrik Clausen til fyens.dk.
Fynboerne har mulighed for at slutte på gruppens tredjeplads foran spanske Getafe, og der står OB måske med gode chancer, eftersom tyskerne allerede har vundet puljen og derfor ikke umiddelbart har noget at kæmpe for.
Det samme var tilfældet, da Stuttgart mødte Young Boys i Bern under en heftig schweizisk snestorm i seneste spillerunde, hvor tyskerne satte en klar føring over styr på 10 minutter, hvor schweizerne scorede tre gange.
OB har også et økonomisk incitament for at levere i torsdagens Europa League-opgør i Stuttgart, idet sejren giver en million, mens uafgjort giver en halv million.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned