Odense tager førstepladsen i mændenes ishockeyliga
Fynboerne overtager førstepladsen i Metal Ligaen efter at have vundet fire kampe på stribe.
Odense tog tirsdag førstepladsen i mændenes bedste ishockeyliga, Metal Ligaen, da holdet på hjemmebane slog Rungsted 4-2.
Herning har dog lige så mange point som Odense, men fynboerne tager førstepladsen.
Veteranen Morten Green bragte ellers udeholdet foran i første periode, men Odenses Dale Mitchell og Søren Nielsen scorede begge i anden periode og sørgede for en 2-1-føring til hjemmeholdet.
Mattias Persson var på pletten for Rungsted i tredje periode, men det samme var Mitchell og Nielsen igen for Odense, og dermed vandt fynboerne kampen 4-2 og fører nu Metal Ligaen.
I Aalborg var Sønderjyske på besøg, og udeholdet måtte rejse hjem med et nederlag på 2-5 i bagagen.
Esbjerg var værter for det suveræne bundhold fra Hvidovre, og endnu en gang måtte Hvidovre gå fra isen som tabere, da hjemmeholdet vandt 6-5.
Herlev Eagles ligger næstsidst i ligaen, men har fået vind i sejlene i de seneste kampe, og Herlev vandt sin tredje kamp i træk, da holdet slog Gentofte 3-0.
Der var også ishockey i Rødovre, hvor Frederikshavn var på besøg, og nordjyderne tog en overbevisende sejr på 6-2.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie