Odenses håndboldkvinder slår Randers og fortsætter stime
Odenses Rikke Iversen jubler, efter hun har scoret under kvindehåndboldkampen mellem Randers HK og Odense Håndbold. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Odense har 38 point for 20 kampe i den hjemlige liga. Det er syv point mere end Esbjerg på andenpladsen.
Odense slog onsdag aften Randers' håndboldkvinder på udebane med 27-18 i Bambusa Kvindeligaen og fortsætter dermed sin fine stime af sejre i den hjemlige liga.
Onsdagens sejr var således klubbens femte i træk. Holdet har dermed ikke tabt i ligaen siden nederlaget til Esbjerg i begyndelsen af januar.
Resultatet betyder også, at Odense lægger yderligere afstand til netop Esbjerg på andenpladsen. Holdet har nu 38 point for 20 kampe. Esbjerg har syv point færre, men har to kampe i hånden.
Randers roder rundt i den anden ende af tabellen med sine 11 point for 19 kampe.
Kampen bølgede i første halvleg frem og tilbage. Odense tog en hurtig føring, men Randers svarede igen ved 6-3.
Derfra fulgtes de to mandskaber godt ad langt ind i kampen. Odense fik først for alvor slået et hul med et kvarter igen ved stillingen 20-16.
Sideløbende moste Herning-Ikast sine modstandere fra København Håndbold med en storsejr på 31-17.
Herning-Ikast holder snor i toppen med 31 point på tredjepladsen. Københavnerne har 18 point på syvendepladsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned